Nyhedsmail


Vi har langt om længe fået genoptaget projekt-nyhedsbrev  – jævnlige fortællinger fra bedriften, diverse nyheder om salg af kød og grønt, små historier om årets finurligheder, samt månedlige opdateringer på den kommende tids afgrøder i gårdbutikken og til forudbestilling. Første mail for marts kommer på onsdag, lidt sent, men bedre end aldrig. Man kan tilmelde sig nederst på siden.

På Sommergrønt har vi fokus på økologiske kvalitetsråvarer i rytme med årstidernes skiften. Det handler om smag, sorter, og en daglig leg med mulighederne i den danske vækstsæson – og da vi har langt over 100 forskellige vækster i jorden, og både dyrehold, prydplanter, frugt og grønt, er der nok at fortælle om.

Det der gør arbejdet på en bedrift som vores aller sjovest, er netop den tætte kontakt med slutforbrugeren af vores afgrøder. Derfor vil vi gerne formidle lidt om, hvad der foregår i løbet af sæsonen. Når vi ikke gør os i kæmpeproduktioner og monokulturer, kan vi til have hænderne i alt, og arbejde målrettet med folks ønsker.Så følg med, og skriv, hvis der er noget i søger – eller hvis i har ideer til bedriften.

kh
Astrid & Vigge